Horsens Kunstforening inviterer til fernisering fredag d. 27. maj kl. 16 – 17.30 i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, 8700 Horsens.
Alle er velkomne!
Pernille Krogh:

Mit billedudtryk domineres af stregen.
Jeg arbejder med linjens evne til at udtrykke og fastholde et sanseligt nu.
På det seneste har jeg været optaget af at eksperimentere med mine såkaldte Mixed Media billeder, hvor jeg på en bund af pap kombinerer grafiske og maleriske teknikker med collage og foto. Pladerne med deres kontrast mellem blanke og matte flader har en egen stoflighed og dybde. Billederne ligger med deres form og stoflighedskontraster i spændingsfeltet mellem det rå og det poetiske.
Mennesket er et tilbagevendende motiv i mine billeder. Jeg er optaget af relationer mennesker imellem samt forholdet mellem natur og menneske – Dilemmaet mellem det naturgivne og det kulturbestemte. Skygger inspirerer mig, og de danner ofte udgangspunkt for billedserier.
Alle er meget velkomne til ferniseringen.
Venlig hilsen
Horsens Kunstforening

