Fernisering med Søren Dujo

Vi inviterer til fernisering i Horsens Sundhedshus

torsdag 4. december 2025 kl. 17.00 – 18.30 med

Søren Dujo Løvstrøm

Udstillingen kan ses fra 4. december – 5. januar 2026 i Horsens Sundhedshus

Søren Dujo– sand kunst er til glæder for skaberen og en velsignelse for alle andre

Kunstneren fortæller:
 

”Jeg er multikunstner og søger efter bedste evne at skabe smuk kunst, der fortæller en historie. Det er mit ønske at bringe lys og glæde ind i de rum, hvor mine værker finder plads.

Min kunst er ofte menneskeskildringer, hvor der er lagt vægt på livets skønhed, glæde, små fortællinger og en rimelig korrekt gengivelse af menneskekroppen.

Jeg kalder mig selv ”realistisk slow art kunstner”, fordi både mine malerier og mine skulpturer tager rigtig lang tid at skabe.

Kunstner Søren DujoMaleriet udføres primært i akryl og akvarel, da disse moderne farver er lige så gode og lysægte som oliefarver. Farverne er blot hurtigere at arbejde med. Alle billeder er beskyttet af en usynlig lak, der beskytter mod uv lys og nedbrydning af farverne.

Jeg har sammen med min kone Agnethe Dujo Baltzersen drevet kunstvirksomheden “KUNSTværkstedet-dujo”, hvor vi arbejder med tekstilkunst, maleri og sten- og bronzeskulpturer. 

Gennem årene har både Agnethe og jeg været repræsenteret i en række gallerier og kunstmesser i og uden for Danmark. Vi kan glæde sig over, at vores kunst har fundet plads i hjem i hele verden.”

Kontakt:
www.dujo.dk
Mail: soren@dujo.dk
Tlf.: 22853817

Alle er velkomne.

Venlig hilsen
Horsens Kunstforening

Udstillingen kan ses i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, Horsens, mandag til søndag kl. 9 – 18.

This entry was posted in Fernisering, Uncategorized. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.