Fernisering torsdag den 7. januar 2016 kl. 16.00 til 17.30
Jens Walter Linder (født 1941 i Hannover, Tyskland) er uddannet på Flensburger Meisterschule für Design und Skulptur, 1962 til 1965 og er desuden uddannet i den grafiske branche.
Han har arbejdet med maleri siden 1962 og altid været fascineret af pop-art, afløst af lange perioder med ekspressiv maleri.
Han har en lang række udstillinger i både Tyskland, Østrig og Danmark, bag sig.
Hans referencer omfatter talrige udsmykninger/ skulpturpriser.
Jeg inviterer omverdenen indenfor og bruger løs af billederne i massemedierne, herunder tegneseriernes fortællende universer, signetter, graffiti og mine egne fotografier. Især storbyens graffitivægge giver mig en helt speciel inspiration og der er efterhånden så meget i bybilledet at jeg kan boltre mig i disse mangfoldige billeder.
Jens Walter Linder
At fange historiens flygtige momenter er motivationen for Linder, der ønsker at gengive hverdagens flygtighed i en ny billedvirkelighed;
Fastholdelse af den flygtige virkelighed er mit billedunivers. Det som fanger mig og jeg har lyst til at genfortælle i mine malerier både på lærred og karton, er den flygtige virkelighed og de oversete ting. Det som der er, og det som er forsvundet i næste øjeblik eller det som regnes for ingenting, og vi tager for givet.
Alle er Velkomne.
Venlig hilsen
Horsens Kunstforening



