Fernisering med Birte Refshauge Nørup

Vi inviterer til fernisering i Horsens Sundhedshus

torsdag 26. juni 2025 kl. 17.00 – 18.30 med

Birte Refshauge Nørup

Udstillingen kan ses fra 26. juni – 19. august 2025 i Horsens Sundhedshus

Kunstneren fortæller:

Birte Refshauge Nørup”Jeg maler mest abstrakt natur, men engang imellem må jeg ud i andre udfordringer. Det gælder både farver og motiver. Jeg er meget glad for grønne og blå farver. Der er et utal af nuancer i naturen, som jeg forsøger at sætte på lærredet i abstrakte udform-ninger. Jeg maler ikke naturen som den er, men som jeg ser den.
 
Jeg bruger næsten aldrig pensel, kun spartel, smører på og skraber af …. mange lag og altid akrylmaling af god kvalitet og på det bedste lærred, og så slutter jeg af med lak, så det får en ensartet overflade. Motiverne kan være fra Danmark eller Norge, ikke nogen bestemte steder. Det kan være foto, jeg har taget eller noget jeg bare har på nethinden. Jeg starter altid med en skitse, men det er ikke sikkert, at den holder ….sommetider bestemmer lærredet, farverne eller situationen selv!!! 
 
Jeg har været med på Vadehavets censurerede udstilling i Skærbæk, på censu-reret udstilling i Holsted og Mississippi i Thyholm. I 2021 kom jeg igen med på Vadehavets censurerede udstilling samt i Tørring-Uldum’s kunstforening og KunstPunkt i Augustenborg. Desuden er jeg på Galleri Helco i Hadsund og har deltaget i adskillige udstillinger rundt omkring.
 
I 2020 fik jeg opgaven at male et billede til erhvervsprisen for Hedensted Erhverv og senere på året til en iværksætterpris.”

Se mere her:  Facebook: Drivværk
Kontakt: birterefshauge@icloud.com 

Alle er velkomne.

Venlig hilsen
Horsens Kunstforening

Udstillingen kan ses i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, Horsens, mandag til søndag kl. 9 – 18.

 

This entry was posted in Fernisering. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.