Fernisering med Jan Kragsig Pedersen

Vi inviterer til fernisering i Horsens Sundhedshus

torsdag 20. august 2026 kl. 17.00 – 18.30 med

Jan Kragsig Pedersen

Udstillingen kan ses fra 20. august – 12. oktober 2026 i Horsens Sundhedshus, mandag til søndag kl. 9 – 18.

Jan Krag Sig PedersenJan Kragsig Pedersen fortæller:

”Jeg voksede op i Midtjylland i et hjem fyldt med tegninger og tegneserier.

Jeg er uddannet billedkunstlærer i 2002 på Haderslev Statsseminar, og har siden undervist i faget, der betyder rigtig meget for mig.

Her efter sommerferien har jeg ti års jubilæum som lærer på Hulvej Privatskole med stor vægt på billedkunst, og jeg er tilknyttet Galleri Art for Future i Valby.

Fra begyndelsen af 2011 har jeg arbejdet seriøst med maleriet og forsøger derigennem at fortælle om min verden, og de mange historier jeg støder på.

Jeg er meget livsglad og maler derfor positive motiver, dog med en smule kant.

Jeg arbejder hovedsageligt med menneskets følelser som motiv, hvor inspirationen ligger i de følelser jeg møder på min vej. Naturen og livet på min lille gård er ligeledes vigtige indtryk i min hverdag.

Kunst er for mig en følelse, en forståelse af livet omkring os alle. Følelserne sætter livet i perspektiv, og giver mening.”

Se mere her: https://www.jankragsigpedersen.dk

Alle er velkomne.

Venlig hilsen
Horsens Kunstforening

Udstillingen kan ses i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, Horsens, mandag til søndag kl. 9 – 18.

This entry was posted in Fernisering, Uncategorized. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.