Invitation til fernisering med Kurt Ejvind Nielsen

Vi inviterer til fernisering i Horsens Sundhedshus torsdag d. 23.september 2021 kl. 17 – 18.30 med

”Kurt Ejvind Nielsen”

Udstillingen kan ses fra d. 23.september – d. 04. november 2021 mandag-søndag kl.9.00 til 18.00.

kurt ejvind Nielsen udstillingMit billedsprog er præget af stor spændvidde både hvad angår motivet og farvens sensitivitet.

Mit foretrukne motivvalg er det figurative, men naturens farver og udtryk er også med som afsæt. Udtrykket er ekspressivt.

Inspirationen finder jeg på min vej gennem livet. Eller jeg dykker ned i erindringen, der rummer mange historier, som jeg fortolker. Det er ofte enkeltstående billeder, men de kan også indgå i en serie og læses som en helhed.

Den kunstneriske proces kan starte med en fotoregistrering. Som regel er det mennesker eller naturen som motiv. Her vælger jeg det motiv, der bedst udtrykker den historie jeg vil fortælle. Til tider kan processen starte på et blankt lærred uden forundersøgelser, hvor lærredet fører mig frem til det endelige udtryk. Farven – den fede oliefarve – spiller en hel essentiel rolle i mit maleri og skal stå helt vibrerende og livagtig som toner i et musikstykke.

For mig er den kunstneriske proces en ensom kamp, en stille fryd. En stolthed over at opnå et ønsket udtryk. En ydmyghed over for de historier, jeg føler er en nødvendighed at formidle.

Kurt Ejvind Nielsen har udstillet mange steder både på censurerede udstillinger, gallerier og kunstforeninger, virksomheder og offentlige institutioner samt flere gange i udlandet. Udsmykningsopgaver har også været en del af mit kunstneriske virke.

Det er muligt at se mange flere billeder af Kurt  Ejvind Nielsen på kurtejvindnielsen.dk

Med venlig hilsen

Horsens Kunstforening – Alle er velkommen

 

Udstillingen kan ses i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, Horsens, mandag til søndag kl. 9 – 18.

This entry was posted in Fernisering, Udstilling. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.