Gavlmalerier i Horsens – guidet rundtur torsdag den 11. august 2022 kl. 16

Horsens Kunstforening inviterer på en guidet rundvisning for at se på gavlmalerier i vores egen by.

Gavlmalerierne gør vores by sjov og spændende at færdes i. Tit suser vi forbi i bil eller på cykel og får kun et glimt af en forskønnet og interessant gavl. Men nu får vi chancen for at kigge nærmere på gavlmalerierne sammen med en guide fra Horsens Kunstmuseum, som fortæller om kunstnerne og deres malerier.   

De første gavlmalerier i Horsens kom til i 2013. Senere er flere kommet til, i 2018 hele fem nye. Hvis vi er heldige, vil vores guide kunne vise os helt nye gavlmalerier.

Vær opmærksom på, at rundvisningen varer ca. 1 time, hvor vi går rundt i byen. Tag bekvemme sko på!

gavlmaleri horsens

Efter rundvisningen går/kører de af os der kan og har lyst til restaurant Pynten på Langelinie og spiser aftensmad sammen. Foreningen bestiller bord. Mad og drikkevarer efter eget valg og for egen regning.

Program:

Kl. 16.00 – vi mødes med vores guide foran Rådhuset   

Kl. 17.00 – den guidede rundtur slutter samme sted, foran Rådhuset

Kl. 17.30 – de, der vil med ud at spise, mødes på restaurant Pynten, Langelinie   

Pris kr. 50,-, som dækker den guidede rundvisning.
Pris for ikke-medlemmer kr. 75,-. 
Mad og drikkevarer bestilles og betales individuelt.

Tilmelding og betaling til Jytte Helbo senest mandag den 25. juli 2022. Mail jyttehelbo@vip.cybercity.dk – betaling til konto nr. 7733 1422194 eller MobilePay 69474.

Af hensyn til bordbestilling bedes man give besked, om man ønsker at deltage i fælles spisning på restaurant Pynten. 

Med venlig hilsen 

HORSENS KUNSTFORENING

 

 

This entry was posted in Kunstture. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.